D-Vitamin


Hvad med D-vitamin?


Vi har brug for D-vitamin for at vi kan optage kalk i tarmen, så der er normale niveauer af kalk og fosfat i blodet, derved kan kalk  komme ind i knoglerne så de kan vokse og have en god mineraltæthed. Immunsystem bliver derved stærkt, og mange andre vigtige ting for vores krop.

Hvis et barn mangler D-vitamin, kan det forårsage engelsk syge (rakitis), hvor knoglerne bliver bløde og bøjelige, da der er nedsat mineralisering af knoglerne i vækst.  Børn bliver inaktive på grund af svage knogler,  får smerter i leddene og mangel på muskelkraft. De blivende tænder kan blive skrøbelige og svage.

Hos ældre mennesker giver mangel på D-vitamin osteomalci, da knoglerne begynder at miste kalk og bliver bløde og mineraltætheden bliver mindre.

Hos spædbørn kan mangel på D-vitamin betyde at fontanellen lukker sig for langsomt, og barnets hoved kan blive større end normalt.

Det er sjældent, at vi ser svær rakitis i vesten, men man ser alligevel nogle svage former for rakitis hos børn hvor vækst og udvoksning af blivende tænder forsinkes.

Den primære kilde for D-vitamin er solen. Når UVB-stråler påvirker vores hud, produceres der D-vitamin, hvis der er kolesterol tilstede. Det varierer meget hvor vi bor, da solens stråler ikke er så stærke her i Danmark som fx.  i Syd Spanien. Det største problem i dag er, at vi ikke er ude i solen, som vi var før.  Mange sidder mere indenfor foran skærmen, og når vi er ude, bruger vi solcreme, så  D-vitamin ikke kan dannes gennem huden.

Vi kan producere D-vitamin i Danmark fra maj til slutning af august, hvis sommeren er god, og hvis vi er ude i solen i 30 minutter uden solcreme mellem 11.00 og 15.00 minimum 3 gange om ugen, hvor ansigt, bryst og arme er bart. Men selvom vi producerer nok vitamin til en periode, er vores vinter er så lang og mørk i Danmark at vi hurtig tærer på vores D-vitamin depoter, og derfor ender vi i mangeltilstand.

Men vi skal i dag også passe på ikke at få for meget sol og derved blive forbrændt, da det er farligt og kan have alvorlige konsekvenser. Vi skal især være opmærksomme på babyer og småbørn, da deres hud er tyndere og mere følsom end voksnes, og derfor kan børn nemmere blive solbrændt.

Har vi D-vitamin mangel eller har vi ikke?
Undersøgelsen EPIC-Oxford fra 2011 viste at D-vitaminniveauet er lavere hos veganere, men stadigvæk inden for de anbefalede værdier (1).

I Danmark har flere undersøgelser vist, at omkring 50% af befolkningen har let og ca. 15% moderat D-vitamin mangel (2). Og det inkluderer alle i befolkningen, det vil sige, også kødspisere, vegetar og veganere.

Hvem har især brug for D-vitamin tilskud?
I Danmark er solens stråler ikke stærke nok fra september til slutning af april, så selvom solen skinner i  november måned, er den desværre ikke stærk nok til at vi kan danne D-vitamin. Derfor, selvom vi danner D-vitamin i huden om sommeren, bliver den hurtig brugt op her i Danmark og derfor viser undersøgelserne at en stor del af den danske befolkning er i underskud af D-vitamin.

Udover det, har især brug for D-vitamin tilskud de følgende grupper:

  • Personer, som ikke færdes udendørs i hvert fald en halv time mellem 11.00 og 15.00 fra maj til slutningen af august uden solcreme og med bart ansigt, bryst og arme
  • Personer, der udendørs går tildækkede
  • Personer, der er mørke i huden
  • Underernærede
  • For tidlig fødte børn, på grund af utilstrækkelig tilførsel af calcium og fosfor
  • Solfaktor +15 blokerer mere end 99% for dannelsen af vitamin D i huden.
  • Personer der indtager kolesterolsænkende medicin, da kolesterol er nødvendig for dannelsen af D-vitamin
  • Børn mellem 0-2 år, da der anbefales at spædbørn ikke er i direkte sol, og børn op til 2 år skal beskyttes særligt mod direkte sol på kroppen. Samtidig indeholder modermælk ikke tilstrækkeligt D-vitamin til at dække barnets behov.
  • Gravide
  • Ældre over 70 år, for at forebygge fald og knoglebrud
  • Personer i risiko for osteoporose

https://altomkost.dk/

Hvor findes D-vitamin i den plantebaserede verden?
Den eneste vegetabilske kilde til D-vitamin er svampe. Men en almindelig portion giver os kun 5% af det daglig behov.
Der findes dog en del produkter i dag, som er tilsat D-vitamin. Men man skal så være opmærksom og regne ud om hvor meget man får med i hvert produkt.

Hvor meget D-vitamin har vi brug for?
De sidste anbefalinger fra EFSA er fra 2016 og fra Nordic Nutrition Rekommandations fra 2012:

Hvor meget D-vitamin har vi brug for: Iflg. EFSA Iflg. NNA/NNR
Fra 7-11 måneder 10 mcg
Fra 1 – 74 år 15 mcg 10 mcg
Ældre over 75 år 15 mcg 20 mcg

https://efsa.onlinelibrary
https://norden.diva-portal.org

Tilskud:
D3 vitamin er stærkere end D2 vitamin.

D2, kaldet også ergocalciferol, er typisk syntetisk fremstillet. Mens D3, også kaldet cholecalciferol, kom oprindelig kun fra dyreverden.

Men for nogle år siden fandes der også D3 fra vegetabilske kilder, som er lavet af symbiosen mellem svampe ved navn micobionte, fra Ascomycota eller Basidiomycota type, og en alge, ved navn ficobionte, fra Chlorophyta eller Heterokonta. Det kan også laves fra nogle svampe, som får ultraviolet bestråling, eller fra lavekstrakt.

Iflg. www.biosym.dk: “Lav består af en svampedel og en algedel der samarbejder i en form for symbiose. Algedelen står for at danne sukkerstoffer ved hjælp af CO2 og vand samt solens energi. Svampedelen får næring fra algen, som den også er med til at beskytte. Dette giver dem unikke egenskaber såsom overlevelse i ekstreme klimaer og evnen til at gro og akkumulere nyttige næringsstoffer, herunder vitamin D3. Der er mange forskellige arter af Lav, og i Veg D-3 anvendes særligt udvalgte vildtvoksende lav, der indeholder ekstra koncentration af Vitamin D3.”

D-vitamin er fedtopløseligt, og derfor er det vigtigt, at den indtages sammen med fedtstoffer, fx i forbindelse med et måltid.

Selvom du tager et tilskud af D-vitamin, er det nødvendig med sollys for at vitaminet kan aktiveres i kroppen.D-vitamin er fra naturen et hormon.

Bibliografi:

  1. Crowe FL, Steur M, Allen NE, Appleby PN, Travis RC, Key Tj. Plasma concentrations of 25-hydroxyvitamin D in meat eaters, fish eaters, vegetarians and vegans: results from the EPIC-Oxford study. Public Health Nutr. 2011;14(2):340-6.
Translate »