Grønkålsgrød

Til 1 person:

  • 100 g grønkålsblade (uden stilke)
  • 200 g kogte hvide bønner
  • 1 håndfuld frisk persille
  • 20 g valnødder
  • ½ paranød
  • 1 tsk. ægte kanel
  • 1 tsk. stødt kardemomme
  • 1,5 tsk. frisk ingefær
  • 1 håndfuld frisk blåbær
  • 1 kop pebermyntete

 

Lav pebermyntete og lad den køle af.

Hak valnødder og den halve paranød og stil dem til siden.

Skræl og hak meget fint den friske ingefær, og stil den til siden.

Put de kogte hvide bønner i en blender.

Vask og skære groft grønkålsbladene og persille, og put også dem ind i blenderen.

Tilsæt ca. 2/3 del af pebermynteteen og blend det hele rigtig godt til en ensartet og meget cremet konsistens. Justerer konsistensen med eventuelt mere te eller vand.

Hæld den grønne grød i en skål og tilsæt 2/3 af de hakkede nødder, den friske hakket ingefær, kardemomme og kanel, og rør det godt rund med en ske.

Pynt med resten af nødder og nogle blåbær, og den er klar til at spise.

 

Den smager virkelig fantastisk og mætter rigtig godt i flere timer, og tænk, at du allerede har fået en portion af den anbefalede daglig indtag af grøntsager og en pæn mængde proteiner til at starte dagen… ikke dårlig, vel?  🙂

 

Per portion får du bl.a.:

Kcal:               450

Protein:          24,2 gram

Kulhydrater:   39,2 gram

Fedt:               17,3 gram

Fiber:              20 gram

Calcium:         380 mg

Magnesium:   172 mg

Zink:               3,3 mg

Jern:               7,4 mg

Selen:             52 mcg

C-vitamin:      105 mg

E-vitamin:       1,2 mg

Folinsyre:        353 mcg

ALA:                0,5 mg

 

 

 

 

 

Translate »