Proteinrig Vegansk Pizza

 

Til 1 person:

Bund:
– 200 g tofu
– 2 spsk. Chia frø
– 6 spsk. vand
– oregano, salt friskkværnet peber

Tomatsovs:
– 100 g friske tomater
– 50 g røde linser
– 50 g løg
– 50 g gulerod
– 7 g rosiner
– 10 g soltørrede tomater
– Salt

Topping:
– 150 g champignon
– 50 g rødløg
– 25 g rød peber
– 5 g capers
– 30 g frisk rucula
– 30 g sorte oliven
– 5 g gærflager
– 40 g yoghurt

Bund:
Lad Chia frø være i vandet i minimum 15 minutter, rør rundt en gang imellem, så slimstoffer kommer ud og danner en slags gelé.

Tænd ovnen på 220 grader.

Tag tofu ud af flasken og tør den lidt med køkkenrulle. Skær den i små stykker og blend den sammen med chiafrø, vand, oregano, salt og friskkværnet peber til du får en lind masse.

Beklæd en bageplade med bagepapir og påfør massen. Lav formen på din pizza bund, rund eller firkantet. Brug en ske eller noget lignende for at den er helt jævn. Den kan også være tykkere eller tyndere, alt efter din smag.

Bag bunden ca. 20-25 minutter indtil den begynder at blive brun i kanterne. Imens laver du tomatsovs.

Skyl de røde linser og kog dem efter pakkens anvisning.

Skræl og skær løg og gulerødder i små stykker og svits dem i olivenolie i nogle minutter, til de bliver lidt gennemsigtige.

Skræl og skær tomater og tilsæt dem til panden og svits dem videre. Tilsæt rosiner, salt og soltørrede tomater i små stykker og lad det svitse stille og roligt i ca. 30 minutter.

Når tiden er gået, smag da tomatsovsen til med salt og peber. Tilsæt de kogte og sigtede røde linser og blend det hele sammen indtil du får en ensartet og fin tomatsovs. Lad det stå til siden mens du laver nu fyldet til pizzaen.

Rens champignonerne for jord og skær dem i små stykker. Skræl løget og skær det i små stykker. Skyl den røde peber og skær den også i små stykker.

Når pizzabunden er færdig, tager du den ud af ovnen og hælder tomatsovsen over og derefter fyldet. Put pizzaen ind i ovnen igen i ca. 5-10 minutter mere.

Tag den ud af ovnen og pynt med rucula og de sorte oliver.

Til sidst blender du yoghurten med gærflager og hælder den ud over pizzaen, og den er klar.  🙂

Indhold:
815kcal, 18.7% HC / 26.5% Protein / 28.7% Fedt
38 g HC
54 g Protein
26 g Fedt
29 g Fiber
13 mg Jern
889 mg Kalk
176 mg Magnesium
1mg Zink

Translate »