Spidskålsalat med æbler, valnødder og gedefeta

Ingredienser til 4 personer:

  • 1 spidskål
  • 2 æbler
  • Saft a ½ citron
  • 100 g gedefeta
  • 2 håndfuld valnødder
  • Salt og friskkværnet peber
  • 1-2 rødløg
  • 2 spsk æblecidereddike
  • 1 spsk kolpresset olivenolie
  • 1 spsk honning

 

Skræl og snit rødløg i tynde skiver. Pisk æblecideredikke, olivenolie og honning sammen til en marinade og hæld over rødløget. Lad det marinere i en tildækket skål i nogle timer i køleskabet.

Halver spidskålen, og skyl den i koldt vand, snit den i fine strimler. Læg den i en stor skål.

Skær æblerne i små terninger og bland dem med spidskålen. Hæld citronsaften over dem og bland det godt rundt, så æblerne ikke bliver brune.

Skær gedefeta i terninger eller smuldr den med fingrene og bland det sammen med salaten.

Tilsæt de to håndfulde valnødder og det marinerede rødløg, inklusiv marinaden, og smag til med salt og friskkværnet sort peber.

Translate »